Fra katte-allergiker til rask katte-ejer

Da jeg var barn, havde vi mange katte. Men da jeg blev 15, fik jeg pludselig voldsom astma, og undersøgelser viste, at jeg var allergisk overfor katte – og alle pelsdyr – og støv. Så vi blev nødt til at skille os af med kattene, og det var hårdt. I løbet af de næste 15 år kom flere allergier til: overfor parfume, formaldehyd, nikkel, konserveringsmidler, paracetamol og sulfa-præparater - og stress. Jeg fik en eksem, som jeg i mange år holdt nede med binyrebarkhormon-creme. Lægerne kunne ikke finde ud af, hvad den kom af, men mente, at jeg ikke kunne tåle stress.

Sådan gik det, til jeg var i starten af fyrrerne og gik i gang med at lave helt om på mit liv. Jeg tog en uddannelse til Reiki-healer, studerede kost og kosttilskud, homøopatisk medicin og meget mere. Jeg flyttede på landet, hvor jeg bor nu, og mit helbred er hele tiden blevet bedre og bedre. Jeg har også gjort rigtig meget for det – men egentlig ikke specifikt for katte-allergien. Selvfølgelig har jeg hele tiden haft et håb og et ønske om at kunne komme til at have kat igen, men faktisk var katte-allergien noget af det sidste, der gik over. Jeg har gennem årene igen og igen opsøgt katte for at se, om jeg nu kunne tåle dem, men uden held. Jeg slog ud på huden med kløe og rødmen, øjnene løb, næsen løb ... heldigvis dog ikke astma, den forsvandt for mange år siden.

Der kæles med gummihandsker på!

Så da vi for nogle år siden fik tilbudt en kat fra genboen, besluttede vi at sige ja tak med den forudsætning, at det skulle være en ren ude-kat. Den skulle bo i redskabsrummet, hvor vi indrettede en lille hule til den. Og i starten, da vi havde Sophia, rørte jeg kun ved hende med gummihandsker på. Jeg løftede hende ikke op og prøvede at undgå at få kattehår på tøjet.
Men efterhånden begyndte jeg at glemme handskerne, og jeg opdagede, at der ikke skete noget. Ingen kløe eller rødmen på huden. Så begyndte jeg at tage hende op, og der skete heller ikke noget. Men alligevel var jeg fast besluttet på, at hun ikke måtte komme ind i huset, så da killigerne var små, boede de allesammen i redskabsrummet. Jeg var bange for, at hvis de først kom ind, og jeg så pludselig blev allergisk igen, ville det være svært at vænne dem fra at være inde igen – og helt umuligt at komme af med alle kattehårene i møblerne.

Så blev en af killingerne forkølet, og jeg tog den med ind, og gradvist begyndte vi alligevel at slække på det. Efteråret nærmede sig, og vi nød at være sammen med kattene, så vi vidste, at vi ville savne dem, hvis de ikke var inde hos os om vinteren. Så til sidst flyttede de ind i huset – og der har de været siden. Jeg har stadig ingen allergiske reaktioner, ingen kløe eller noget somhelst.

I mellemtiden var jeg imidlertid også begyndt at tage bioidentiske hormoner, så jeg fik rettet op på forskellige hormonelle ubalancer. Der oplevede jeg, at mange forskellige problemer og lidelser forsvandt - bl.a. slap jeg af med eksemen og blæreproblemer, jeg havde lidt af hele livet. Det inspirerede mig til at gå i gang med at forske i bioidentiske hormoner og hormonbalancen generelt. Resultatet af det er blevet en bog, som jeg har skrevet sammen med min mand: "Naturlig hormonterapi - du har et valg!"
Du kan læse mere om bogen her.

Udover hormonterapien tror jeg også, at alle de andre ting, jeg har gjort, har haft en betydning. Jeg fik fjernet alle mine amalgam-plomber i tænderne og fulgte op med udrensning og kosttilskud. Jeg har skrevet om mine erfaringer med amalgam-plomber - og paradentose - på paradentoseinfo.dk. Samtidig gik jeg over til at spise efter min blodtype, og det har helt sikkert også været medvirkende. Jeg har en hjemmeside med lækre opskrifter, som er tilpasset blodtypekosten på blodtypeopskrifter.dk. 
Under alle omstændigheder er jeg dybt taknemmelig for, at det er lykkedes at komme af med min katteallergi.