Translate

Viser opslag med etiketten Citridal. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Citridal. Vis alle opslag

Fri mig for flere flåter!

Alle, der har haft mere end én kat, ved, at nogle katte får mange tæger/flåter, andre ingen. 
Ronja har f.eks. aldrig haft en tæge, Trille har haft een, Sophia har haft en hel del - og Gandalf har haft mange. Gandalf var nærmest en tæge-magnet: stort set hver gang han havde været ude, kom han ind med en eller flere nye tæger på sig! Heldigvis er han også den roligste af dem, så det er ikke noget problem at fjerne dem med en tægetang. I starten var jeg ikke så god til det - også lidt nervøs over det - men efterhånden fik jeg et godt tag på det. Og han tog det altid roligt. For mig virker det som om, at han godt ved, at den er der, og at han ikke bryder sig om det, for når jeg tager ham med ud på badeværelset for at fjerne den, så lægger han sig til rette, så stedet med tægen vender op mod mig og er let at komme til! Sådan lidt: "ja tak, fjern lige den tæge for mig!"

Jeg fandt ud af, at olivenolie blandet med nogle dråber Citridal (grapefrugtkerne-ekstrakt) fik tægerne til at slippe lettere, så nu drypper jeg altid Citridal på først. 

Citridal hjælper også på Sophia - som går agurk bare hun ser tægetangen! Det er helt umuligt at komme i nærheden af hende med den i hånden. Så jeg har fundet ud af, at hvis jeg bare drypper nogle dråber Citridal, blandet med olivenolie, på tægen, så bliver den ligesom bedøvet, og næste gang, Sophia kommer ind, er tægen som regel væk. Måske falder den af, eller den bliver så bedøvet, så hun selv kan kradse den væk uden problemer. 

Olivenolie med Citridal er også godt mod lopper, så det er en god idé altid at have en flaske stående. Citridal kan købes i helsekostforretninger og en lille flaske vil holde uendeligt længe. Det er meget stærkt og skal derfor fortyndes meget, inden man bruger det. Til gengæld er det så i fortyndet form ugiftigt både indvortes og udvortes - dvs. at der sker ingen skade, hvis katten får lidt i sig, og der er heller ingen begrænsning for, hvor ofte man kan bruge det. 

Opskrift på Citridal-olie
Tag en flaske med pipette 20 eller 30 ml. Fyld den næsten helt med olivenolie og tilsæt 5 dråber Citridal. Ryst grundigt - og sæt en etiket på, så du ved, hvad der er i ;-) 

Men det er selvfølgelig bedre at forebygge - man kan godt blive træt af at fjerne flåter, også selvom katten er noget så medgørlig. Så jeg har udviklet en blanding af Bachs Blomstermedicin, som effektivt forebygger flåter/tæger (og lopper i øvrigt også). Læs mere om Bachs Blomstermedicin som forebyggelse her.

Lopper er en pestilens!

Vores katte har haft lopper 1 gang. I modsætning til tægerne var det umuligt at afgøre, om det var een kat eller dem alle sammen, der havde lopper, men pludselig var de alle vegne. De bed også os, de var i stolene og sofaen, og det var bare ikke sjovt. 

Jeg kom på, at man nok kunne bruge Citridal-olie mod lopperne og begyndte at give  alle kattene et par dråber Citridal-olie i nakken hver dag. Efter et par dage forsvandt lopperne. Vi støvsugede møblerne, vaskede løse tæpper osv. - og siden har vi ikke været plaget af lopper. Jeg fortsatte nogle uger med at dryppe hver kat ca. hver anden dag for at undgå, at lopperne vendte tilbage, men så fandt jeg ud af, at man også kunne forebygge lopper med Bachs Blomstermedicin. Og siden har der faktisk ikke været nogen lopper på nogen af kattene. 

Hvis ens kat har haft lopper i længere tid, skal man nok regne med, at det også tager længere tid, før de er helt væk. Men man vil hurtigt kunne se en bedring i, hvor meget de klør sig og evt. bare pletter i pelsen. 

Du kan selv lave en blanding- se opskrift på Citridal-olie 

Opskrift på Citridal-olie


Citridal er grapefrugtkerne-ekstrakt. Det er et stærkt udtræk af grapefrugtkerner, som både kan være gavnligt udvendigt og indvendigt. Citridal har både antibakteriel virkning og virker mod svamp, orm, skadedyr o.l.  Det er meget stærkt og skal derfor fortyndes meget, inden man bruger det -  en lille flaske vil derfor holde meget længe. Til gengæld er det så i fortyndet form ugiftigt både indvortes og udvortes - dvs. at der sker ingen skade, hvis katten får lidt i sig, og der er heller ingen begrænsning for, hvor ofte man kan bruge det. 

Opskrift på Citridal-olie
Tag en flaske med pipette 20 eller 30 ml. Fyld den næsten helt med olivenolie (eller anden god spiseolie) og tilsæt 5 dråber Citridal. 
Ryst grundigt - og sæt en etiket på, så du ved, hvad der er i ;-) 

Anvendelse
Et par dråber Citridal-olie i kattens pels i nakken vil få bugt med lopperne. I starten en gang om dagen, derefter ca. hver anden dag og så en gang om ugen med Citridal-olie. Når lopperne er væk, kan du forebygge at de kommer igen med Bachs Blomstermedicin.

Hvis katten har tæger/flåter, er det godt at dryppe tægen med Citridal-olie, inden du prøver at fjerne den. Hvis katten overhovedet ikke vil have dig til at fjerne tægen, så kan den ofte selv fjerne den, efter at du har dryppet tægen med Citridal-olie. 

Lidt Citridal-olie i maden kan behandle eller forebygge orm og parasitter. Men til det formål kan du også fremstille Citridal-vand: Et par dråber Citridal i en lille flaske med vand. 
Du kan så hælde et par dråber i kattens drikkevand, hver gang du skifter vandet.