Vi får killinger?

Naboen bekræftede, hvad jeg troede: nemlig at Sophia er en hunkat – og hun er med killinger! Jeg satte kasser frem med  håndklæder i, så hun kunne vælge mellem flere forskellige gode fødesteder.

Sophia har afprøvet en af kasserne

 Men det var åbenbart ikke noget for hende. I stedet forsvandt hun – hun var væk i over et døgn.

Vi kaldte og kaldte, men ingen Sophia - det havde vi endnu ikke oplevet i al den tid, (godt 14 dage...) vi har kendt hende.

Men pludselig var hun der igen - nu uden mave!!! Ellers var hun helt sig selv, spindende og kælesyg og rigtig glad for at se os! Men hvor var killingerne? Var der overhovedet kommet killinger ud af det, var de døde eller hvad?

Så det helt store spørgsmål de næste uger blev: hvor er killingerne?

Vi spurgte alle naboer, bad alle om at se efter i udhuse og garager, men ingen havde set eller hørt killingerne. Vi har også selv været ude og lede, bl.a. i vildnisset på en ubeboet grund, hvor der står et faldefærdigt skur. Der var tidsler, brændenælder og brombærkrat, men ingen killinger!

Vi bliver ved med at håbe, at hun kommer med killingerne en dag, men indtil videre er det kun hende selv der kommer.

Hun vil gerne være sammen med os, når vi arbejder i haven. Så følger hun ivrigt med i alt, hvad vi gør: luger, hypper kartofler, river græsaffald sammen ... og indimellem falder hun så lige ned foran ens fødder og skal kæles for! Det er rigtig hyggeligt, men til sidst begyndte jeg at sige: sig mig, Sophia, du er da vel ikke en ravnemor? Kan dine killinger virkelig klare sig så lang tid uden dig? 

Jeg går ud fra, at de nu sover i mange timer ad gangen... men hvor er de???